Du skal turde at drømme

Du skal turde at drømme og du skal tro på at du kan.

Når vi er børn tør vi at drømme. Vi drømmer om alt fra sangere, til skuespillere, til politimænd, forskere, filmskabere og meget meget mere. Alle drømme vi så helhjertet ønsker som børn. Men igennem livet bliver dette ligeså stille pillet af til fordel for realismen og dertil indsættes det urealistiske tankesæt.

Vi får af vide at vi skal have en god uddannelse, noget at falde tilbage på og et godt fast job med en god løn, så vi kan betale vores regninger. Ligeså stille når du snakker med folk og fortæller hvad du drømmer om, så vil det blive stemplet som urealistisk.

“Det er en for stor drøm, det er for svært, det er for uopnåeligt, det er ikke en mulighed – det kan IKKE LADE SIG GØRE.”

Vi tilegner os så denne idé om at vi drømmer for stort og at vi skal være mere “realistiske” omkring hvad vi ønsker at blive. Vi putter derfor drømmen i en kasse der hedder “ikke en mulighed” og vælger derfor at fjerne vores fokus fuldstændigt fra vores indre drøm. Drømmen forbliver nu ude af vores fokus til erstatning for en idé om at vi skal nøjes med en “realistisk” vej i livet.

Mange drømme dør. Mange eventyr slutter med sætningen “Der var engang”. Troen visner og før man har set sig tilbage har man levet et liv på kompromis og fortrudt at man aldrig tog chancen. Der er lavet undersøgelser på plejehjem hvor de ældre bekræfter at det de fortryder mest i livet var at de ikke gjorde de ting de allermest ønskede at gøre.

Hvis man blot turde at drømme og turde at gå 100% efter det, så er jeg ikke i tvivl om at man vil leve et liv med tilfredshed.

Det kan godt være at man ikke opnår drømmen, men i det mindste kan man kigge tilbage på sit liv med en tilfredshed af at man gjorde hvad man kunne.

Til alle drømmere. Drøm stort og gå efter det du inderst inde i dit hjerte ønsker at opnå. Støt andre i deres drømme. Tro på andre og tro på dig selv. Du kan gøre lige hvad du vil.

Dare to dream.

Følg mig her

Del dette indlæg

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen