Vi har glemt hvem vi er…

(Denne artikel er skrevet 2. August 2018. Klik her for at se original opslaget på Facebook)

Vi har glemt hvem vi er..

Jeg bliver nød til at kæfte op og jeg ved at Facebook er mundlortens losseplads, så det er det helt rigtige sted at gøre det. Jeg er træt. Virkelig træt i mit hoved. Vi lever i 2018 – et årstal der stærkt viser at vi er ved at blive hjernedøde zombier og kommer længere og længere væk fra det vi egentlig er. Mennesker.

Det er året hvor egoet peaker og angst er ligeså normalt som en hovedpine. Den pegefinger som førhen viste vejen frem er nu blevet en strittende pegefinger der peger på alt og alle på nær os selv. Det er en tid hvor vi dømmer alle, men ikke tager stilling til det vi peger på og fingeren kan ikke pege indad.

Det er en tid hvor alt der er vigtigt er ligeså kedeligt som nye afsnit af “Days Of Our Lives” og emner som ikke kunne være mere ligegyldige, bliver dagens store taleemner.

Igår opbrugte vi jordens resourcer for 2018.
Stop. Læs det lige igen.
Vi har brugt JORDENS resourcer for 2018 og Danmark topper listen på en flot 9. Plads over lande der forbruger mest. Sådan Danmark. Klaphat. Men snakker vi om det? Nej, vi har lige travlt med et burkaforbud der frihedsberøver en bestemt slags mennesker, imens politikerne klapper i deres hænder og tror de har reddet verdenen. Danmark er et frit land – bare ikke lige i jeres tilfælde. Jo medmindre i er på vej til fastelavn selvfølgelig..

Vi bruger flere resourcer end planeten kan producere og sender mere CO2 ud i atmosfæren, end planeten kan optage. Her havde en voksen nok sagt “Så stopper vi lige mens legen er god”. Men det gør vi. Og vi gør det i stor stil og med et smil på læben.

Hvad kan man så gøre for at formindske forbruget af resourcer? Man kan feks. køre mindre i bil eller hoppe på cyklen, stoppe med at tage flyet, genbruge og sortere mere, spare på el og varmeforbrug og ikke mindst kan man blive veganer.

VEGANER!? – jep jeg sagde det.
Veganerne mod Kødspiserne og omvendt.
Næsten en kamp der er mere underholdende end VM.

Hvad hjælper det at blive veganer? Kød og animalske produkter er en af de mest resourcekrævende produkter at producere. Køer udleder metan som har 21 gange større effekt end CO2. Dyr til fødevareproduktionen og deres afføring udgør mindst 32.000 millioner tons kuldioxid hvert år. For bare at kunne producere 500 gram kød kræves der næsten 10.000 liter vand. En liter komælk kræver næsten 4.000 liter vand og listen bliver ved. Der er selvfølgelig også den store fordel at vi ikke behøver at mishandle dyr for at vi kan blive fodret.

Sandhederne kommer på bordet – vi skal spise mindre kød. Flere og flere vælger at blive veganere, hvilket er fantastisk. Det der er mindre fantastisk er når det bliver til en slags sekt og vi pludselig har kødæderne mod plantespiserne. Som at vælge hver sin religion.

For kødæderne gider ikke høre på det veganerpis. De har jo den der gode gamle aftale med kaninerne om at passe hver sin tallerken og de tøver ikke med at smide et “Super, så er der bare mere kød til os andre”. De ser det som en slags helsetrend – en slags juicekur der snart går af mode igen og kan slet ikke se vigtigheden i bevægelsen. En tur i Louis Nielsen hjælper ikke klarsynet.
Der er nu intet så skønt som at poste et billede af en dobbelt hakket oksekøds bacon pulled pork massakre whopper i en kommentar til en artikel om vegansk mad.

Men er veganerne så bedre mennesker? Eller er de en slags nutidens budbringere der skal komme og fortælle dig at du er et lortemenneske fordi du spiser kød?
Som en højhellig veganer kan du godt klappe dig selv på skulderen – for du gør en stor forskel både for dig selv, jorden og dyrene.

Dog klapper nogen for hårdt på denne ømme skulder og dyrker veganer-livsstilen som var det en satanistisk sekt og nærmest ikke engang har fortalt deres fornavn før de udråber “JEG ER VEGANER!”. Denne slags mennesker pryder sig i rosen om hvor gode de er og er ikke bleg for at fortælle dig hvad du gør forkert eller at finde fejl for at bevise om du nu er en ÆGTE veganer. Hvad er den taske lavet af?

Jeg er ikke fan af den slags mudderkastning fra kødæder til veganer – for begge parter glemmer pointen. Det betyder IKKE at vi alle skal blive veganer lige nu og her. Det betyder at vi skal spise MINDRE KØD. Hvis bare alle i Danmark havde én eller 2-3 dage uden kød om ugen – så er vi satme kommet langt.

Kære kødspisere. I skal spise mindre kød.
Kære veganere. I skal forstå at Danmark spiser kød af vane og det kan man ikke ændre på én dag.

For mit vedkommende er jeg Flexitar (Bare ordet emmer af se mig). Jeg foretrækker at spise vegansk, men siger ikke nej tak hvis jeg bliver inviteret på middag og de har lavet frikadeller. Jeg ved at jeg gør mit bidrag og behøver ikke gå ud med et stort banner eller stoppe folk ved køledisken og fortælle dem hvor dumme de egentlig er.

Men det føles godt at gøre noget godt. Jo mere du kan poste på de sociale medier at du tænker på miljøet, jo bedre ser du ud. Men hvor mange ville gøre alle de her miljørigtige ting uden at fortælle omverdenen om det? Og spiller det en rolle? Næh, for det gør stadig en forskel for verdenen og det er der vi skal hen.

Men mange har det som en narkoman har det når han får sit fix – når de endelig kan vise verdenen “Se mig, jeg er god”. For vi vil alle sammen gerne være det perfekte menneske og vi går gerne udover realiteten for at vise vi er det. Vi elsker at vise andre hvor meget vores liv er fyldt med eventyr og at vi bare shiner fra top til tå i vores perfekte tilværelse som selvudnævnt blogger eller influencer.

Det er som at åbne en skuffe af dårligt selvværd når man åbner Instagram og ser hvordan ALLE lever det perfekte liv på ferie med frisk kokosnød og brune stænger med teksten “Life is an adventure” eller et spejlselfie fra træningscentret med teksten “No pain, no gain”. Pludselig kigger vi op fra telefonen og kan se vores nutella-indsmurte ansigt i spejlbilledet på tv-skærmen med Netflix tændt der spørger “Ser du stadig med?” og pludselig bliver vi ramt af følelsen af at vores liv er totalt kedeligt og meningsløst. Hvad vi ikke ved er at ferien kan være 3 år gammel og fitnessbilledet fra før fitnesskortet udløb og de 10 kg ikke var taget på endnu.

Men det er den virkelighed vi lever i – vi spejler os i hinandens løgne om at være perfekte. Kigger på folk der siger at den her trøje er pisse fed og det er pengene også jeg har fået for at sige det. Vi forguder Kylie Jenner som den mest fantastiske person i verdenen og flere har endda DONERET penge til hende, så hun kunne blive den yngste milliardær. Penge som kunne have gået til de der sultne børn og voksne som ikke nåede at lave aftalen med kaninerne.

Sociale medier har givet sindssygt mange muligheder. Både gode og dårlige. Men desværre har det taget overhånd når det går ud over vores egen forståelse af hvem vi er. For vi bliver bedømt på alt – karakterer, udseende, antal følgere, stavefejl i facebook debatkommentarer og hvor spændene et liv vi har. Vi kigger på andre og tror at vi skal være som dem. At vi også skal drikke frisk kokosmælk ved solnedgang på en palmestrand for at føle vi er noget værd. Det er slet ikke det værd. For vi er det hele værd. Hvis vi vælger at være.

Den her dårlige selvtillid og selvværd resulterer i at flere og flere åbner op for at de har angst. Angst for hvad andre tænker om dem, angst for at gå uden for døren, angst for at møde nye mennesker, angst for at blive udfordret. Jeg har aldrig hørt om så mange have angst som i år. Det er ligeså almindeligt som at have en hovedpine. Jeg tror ikke på at den her angst findes. Vi har angst fordi vi ikke kan finde ud af at være almindelige mennesker mere.

Vi har det så pisse fucking godt og vi gider ikke stå ved det. Vores største problem er når de har udsolgt af Skyr på tilbud i fakta og vi angriber den søde unge ekspedient med et “Nu er jeg kørt i min bil HELE vejen herhen for at købe skyr på tilbud”. Som om at det skulle resultere i flere på lager.

Vi kæfter op på Facebook i den ene kommentartråd efter den anden og vi skriver ikke sammen. Vi skriver bare. Læser ikke hvad hinanden skriver. Vi angriber bare. Peger fingre. Kommer med wikipedia-argumenter til at modparten giver op eller forhåbentlig laver en stavefejl eller to, så vi kan påpege at de ihvertfald ikke engang kan skrive og burde havet taget folkeskolen om.

Velkommen til 2018.
Hvor vi peger fingre ad hinanden fordi vi er pisse bange for at se os selv i øjnene.

Vi har glemt hvem vi er. Vi er mennesker. Kød og blod. Vi er lige værd alle sammen. Uanset om du er Kim Kardashian eller Beate Olsen fra Thy. Om du går med Burka eller jakkesæt. Uanset om du lige har spist en double whopper eller ikke har spist i flere uger.

Vi er alle mennesker og det skal vi huske.
Vi kan ikke være det perfekte menneske. Vi kan ikke gøre alt perfekt. Men vi kan starte med at kigge på os selv – for det er der alting starter. Luk støjen ude og start med dig selv.

“If you want to make the world a better place, take a look at yourself, and make a change”

Følg mig her

Del dette indlæg

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen